Freud og Jung: to klassiske syn på drømmetydning

Freuds Drømmetydning fra 1899

Freuds hovedværk om drømme, Die Traumdeutung, udkom i november 1899, men forlaget satte årstallet 1900 på titelbladet. Bogen findes på dansk under titlen Drømmetydning. Freud byggede den i høj grad på analyser af sine egne drømme og på erfaringer fra samtaler med sine patienter i Wien.

Kernen i bogen er påstanden om, at en drøm er opfyldelsen af et ønske. Ofte er ønsket ikke til at se med det samme, fordi det er noget, vi har skubbet væk eller ikke vil vedkende os. Derfor skelnede Freud mellem drømmens manifeste indhold, altså den historie du husker, når du vågner, og det latente indhold, de skjulte tanker og ønsker, som han mente lå bag.

Freud lagde også vægt på dagsrester: små indtryk fra de foregående dage, som drømmen låner sine billeder fra. En tilfældig bemærkning fra en kollega eller en scene fra en film kan på den måde blive byggematerialet, som et dybere ønske klæder sig ud i.

Drømmearbejdet: sådan forklæder drømmen sig ifølge Freud

Hvis drømmen rummer ønsker, der kan virke forbudte eller pinlige, hvorfor ser vi dem så ikke direkte? Freuds svar var, at en indre censur forvandler de latente tanker til noget mere uskyldigt. Den forvandling kaldte han drømmearbejdet, og han beskrev flere mekanismer, der indgår i det.

Freud mente selv, at nogle symboler går igen hos mange mennesker, og i senere udgaver af bogen skrev han mere om dem. Men han understregede, at man ikke kan tyde en drøm alene ud fra en liste over symboler. Den enkeltes egne associationer skulle være det vigtigste redskab.

• Fortætning: flere personer, steder eller tanker smelter sammen til ét billede, fx en person der både ligner din chef og din far.
• Forskydning: den følelsesmæssige vægt flyttes fra det, der egentlig betyder noget, over på en tilsyneladende ubetydelig detalje.
• Billedliggørelse og symbolisering: abstrakte tanker gøres til konkrete billeder og situationer, som drømmen kan vise frem.
• Sekundær bearbejdning: de løse brudstykker samles til en nogenlunde sammenhængende historie, ofte i det øjeblik vi husker eller genfortæller drømmen.

Fri association og kongevejen til det ubevidste

Freuds metode til at komme fra det manifeste til det latente indhold var fri association. Drømmen blev delt op i små stykker, og for hvert stykke skulle drømmeren sige alt, hvad der faldt ham eller hende ind, også det der virkede dumt, ubehageligt eller uvedkommende. Tanke for tanke skulle det føre tilbage til de skjulte ønsker.

Freud kaldte drømmetydningen for kongevejen til kendskabet til det ubevidste i sjælelivet, på latin via regia. Udtrykket bruges stadig, når man vil beskrive, hvor centrale drømme var for hele psykoanalysen. For Freud var drømmen ikke bare en kuriositet, men selve eksemplet på, hvordan det ubevidste arbejder.

Kritik af Freud og hvor teorien står i dag

Freuds drømmeteori er blevet kritiseret fra mange sider. En tilbagevendende indvending er, at den er svær at efterprøve: hvis en drøm ikke ligner et ønske, kan man altid sige, at ønsket blot er godt forklædt. Kritikere har også peget på, at teorien bygger på et lille og særligt udvalg af drømme, nemlig Freuds egne og hans patienters.

Mareridt og gentagne drømme efter voldsomme oplevelser passer dårligt ind i ideen om ønskeopfyldelse, og det erkendte Freud selv, da han senere skrev om traumatiske drømme. I 1970'erne fremlagde J. Allan Hobson og Robert McCarley aktiverings-syntese-hypotesen, som forklarede drømme ud fra hjernens aktivitet under REM-søvn og udfordrede idéen om skjulte budskaber.

I dag ser de fleste drømmeforskere ikke Freuds teori som en videnskabeligt bekræftet forklaring. Til gengæld lever nogle af hans ideer videre i bredere form: at drømme bruger materiale fra vores dagligdag, at de kan være farvet af følelser, vi ikke helt vil se i øjnene, og at det kan være givende at tale om dem.

Jungiansk drømmetydning: bruddet med Freud og kompensation

Carl Gustav Jung var en schweizisk psykiater, der i en årrække var en af Freuds nærmeste allierede. De mødtes første gang i 1907, og Freud så en overgang Jung som sin naturlige efterfølger i den psykoanalytiske bevægelse.

Uenighederne voksede dog. Jung kunne ikke acceptere, at seksualiteten skulle være den centrale drivkraft bag næsten alt i sjælelivet, og han udviklede sine egne ideer om et dybere, fælles lag i psyken. I 1913 brød de to mænd kontakten, og Jung gik derefter sin egen vej med det, der senere blev kaldt analytisk psykologi.

Hvor Freud så drømmen som en forklædning, mente Jung, at drømmen ikke forsøger at skjule noget. Den taler bare i billeder og ikke i ord. For Jung var drømmens vigtigste opgave ofte kompensation: den viser det, som din bevidste holdning overser, og forsøger dermed at skabe balance. Hvis du i det vågne liv spiller stærk og uberørt, kan drømmen fx vise dig sårbar.

Jung skelnede mellem det personlige ubevidste, som rummer glemte og fortrængte erfaringer fra dit eget liv, og det kollektive ubevidste, som han mente var et fælles menneskeligt lag med medfødte mønstre. Mønstrene kaldte han arketyper, og han mente, at de kunne ses i myter, eventyr og religioner verden over og også i vores drømme.

Jung foreslog desuden, at personerne i en drøm kan forstås på to planer: som de rigtige mennesker, de ligner, eller som sider af drømmeren selv. En fremmed, der følger efter dig, kan altså både handle om en anden og om noget i dig, du endnu ikke kender.

Læs mere: at blive forfulgt, fremmed

Arketyperne: skygge, anima og animus, persona og selvet

Jungs arketyper er ikke faste symboler med én betydning, men snarere grundmønstre, som kan tage mange forskellige skikkelser. De mest kendte er disse:

• Skyggen: de sider af dig selv, du ikke vil kendes ved, fx vrede, misundelse eller uudnyttede evner. Den viser sig ofte som en truende eller usympatisk figur af samme køn som drømmeren.
• Anima og animus: Jungs betegnelse for de modsatkønnede sider i psyken, anima hos manden og animus hos kvinden. Nutidige jungianere bruger begreberne mere frit og mindre kønsbestemt.
• Personaen: den maske eller rolle, du viser udadtil. Drømme om at være nøgen eller forkert klædt på et offentligt sted tolkes i jungiansk tradition ofte som noget, der rører ved personaen.
• Selvet: helheden i psyken og det, der samler den. Jung mente, at selvet ofte viser sig i billeder af helhed og orden, fx cirkler og mandalaer.

Læs mere: at være nøgen, spejl, monster, tøj

Amplifikation, drømmeserier og aktiv imagination

I stedet for Freuds frie association, der bevæger sig væk fra billedet i en lang kæde af tanker, brugte Jung amplifikation. Her bliver man ved drømmebilledet og beriger det med paralleller fra myter, eventyr, religion og kunst, så man kan se, hvilke temaer billedet traditionelt har været knyttet til. Drømmerens egne associationer kommer dog altid først.

Jung lagde vægt på at se drømmen som en helhed med en opbygning, næsten som et lille drama med en indledning, en udvikling, et højdepunkt og en afslutning. Han mente også, at en enkelt drøm er svær at forstå alene, og at en serie af drømme over tid giver et langt sikrere billede af, hvad der er i bevægelse.

Aktiv imagination er Jungs metode til at gå i dialog med drømmens billeder i vågen tilstand. Man vender i tankerne tilbage til en scene eller en figur, lader den udvikle sig og måske tale, og skriver, tegner eller maler det, der opstår. Metoden kan være intens, og Jung brugte den som en del af et længere terapeutisk forløb.

Sådan adskiller Freud og Jung sig

Selvom Jung var inspireret af Freud, ender de to et meget forskelligt sted. Kort fortalt kan forskellene samles sådan:

• Drømmens formål: for Freud en forklædt ønskeopfyldelse, for Jung ofte en kompensation, der viser det oversete.
• Forholdet til billedet: Freud så billedet som en facade, der skjuler noget andet, Jung så det som et ærligt udtryk, der skal tages alvorligt.
• Det ubevidste: for Freud primært personligt og præget af fortrængte ønsker, for Jung også kollektivt med fælles arketyper.
• Metode: Freud brugte fri association, Jung brugte amplifikation og så på drømme i serier.
• Retning: Freud kiggede mest bagud mod barndom og fortrængninger, Jung kiggede også fremad mod udvikling, det han kaldte individuation.

Hvad moderne drømmeforskning siger

Nutidens drømmeforskning bygger især på systematiske undersøgelser af mange drømmerapporter og på søvnforskning. En af de mest udbredte ideer er kontinuitetshypotesen, som især forbindes med Calvin Hall og senere G. William Domhoff. Den siger, at drømme i høj grad afspejler de mennesker, bekymringer og interesser, der fylder i dit vågne liv.

Andre forskere har foreslået, at drømme kan hjælpe os med at bearbejde følelser eller øve os i at håndtere trusler. Antti Revonsuos trusselsimulationsteori er et kendt eksempel. Ingen af teorierne er endeligt bevist, og forskerne er fortsat uenige om, hvad drømme egentlig er til for.

Der er til gengæld ikke fundet belæg for, at bestemte drømmesymboler har en fast, universel betydning, der gælder for alle. Typiske drømme om at falde, blive forfulgt, miste tænder eller komme for sent til en eksamen er udbredte mange steder i verden, men hvad de betyder, afhænger af den, der drømmer dem. Derfor er et drømmeleksikon bedst brugt som inspiration og ikke som facitliste.

Læs mere: at falde, tænder, eksamen, at komme for sent

Prøv et Freud- eller Jung-spørgsmål på din egen drøm

Du behøver ikke at være tilhænger af hverken Freud eller Jung for at få glæde af deres måde at spørge på. Tænk på spørgsmålene som linser, du kan holde op foran drømmen. Nogle gange ser du noget nyt, andre gange siger det dig ingenting, og begge dele er helt i orden.

Skriv drømmen ned, vælg et enkelt billede eller en figur, og prøv et par af spørgsmålene herunder. Læg mærke til, hvad der vækker genklang, men hold fast i, at dine svar er muligheder og ikke beviser. Hvis du ofte har mareridt eller drømme, der går ud over din søvn, er det en god idé at tale med din egen læge.

• Freud-inspireret: Hvilke tanker og minder dukker op, hvis du lader dig selv associere frit på hver detalje i drømmen?
• Freud-inspireret: Kan drømmen vise et ønske, du har svært ved at indrømme over for dig selv?
• Freud-inspireret: Hvilken lille detalje virker mærkeligt vigtig, og hvad kunne den stå i stedet for?
• Jung-inspireret: Hvad viser drømmen, som du overser eller undgår i dit vågne liv?
• Jung-inspireret: Hvis alle personerne i drømmen er sider af dig selv, hvilken side er det så, der råber højest?
• Jung-inspireret: Minder drømmen om et eventyr, en myte eller en fortælling, du kender, og hvad sker der i den historie?

Læs mere: huse og rum, vand og hav, at flyve

Bøger om drømmetydning

Leder du efter en god drømmetydning bog, er det en fordel at gå til de klassiske værker selv i stedet for at nøjes med genfortællinger. Her er et udvalg af kendte bøger om drømmetydning og drømmeforskning med forfatter og årstal for den oprindelige udgave. Flere af dem findes også på dansk.

• Sigmund Freud: Die Traumdeutung, udgivet 1899 og dateret 1900. På dansk: Drømmetydning.
• Sigmund Freud: Über den Traum, 1901. En kortere og mere tilgængelig udgave af hans drømmeteori.
• Carl Gustav Jung: Erinnerungen, Träume, Gedanken, 1962. Jungs selvbiografiske erindringer, på dansk Erindringer, drømme, tanker.
• Carl Gustav Jung (red.) med Marie-Louise von Franz m.fl.: Man and His Symbols, 1964. Jungs ideer fortalt for et bredt publikum.
• Calvin S. Hall: The Meaning of Dreams, 1953.
• Calvin S. Hall og Robert L. Van de Castle: The Content Analysis of Dreams, 1966. Grundlaget for systematisk optælling af drømmeindhold.
• G. William Domhoff: The Scientific Study of Dreams, 2003.
• J. Allan Hobson: Dreaming: A Very Short Introduction, 2005. En kort indføring fra søvnforskningens side.

Kilder og videre læsning

• Freud, S. (1900). Die Traumdeutung. Wien: Franz Deuticke (udkom november 1899).
• Jung, C. G. (red.) (1964). Man and His Symbols. London: Aldus Books.
• Hall, C. S. & Van de Castle, R. L. (1966). The Content Analysis of Dreams. New York: Appleton-Century-Crofts.
• Hobson, J. A. & McCarley, R. W. (1977). The brain as a dream state generator: an activation-synthesis hypothesis of the dream process. American Journal of Psychiatry, 134(12).
• Domhoff, G. W. (2003). The Scientific Study of Dreams: Neural Networks, Cognitive Development, and Content Analysis. Washington, DC: American Psychological Association.
• Revonsuo, A. (2000). The reinterpretation of dreams: an evolutionary hypothesis of the function of dreaming. Behavioral and Brain Sciences, 23(6).
• Hobson, J. A. (2005). Dreaming: A Very Short Introduction. Oxford: Oxford University Press.