Hvorfor drømmer man?

Et spørgsmål med flere mulige svar

Det amerikanske National Institute of Neurological Disorders and Stroke beskriver drømmenes præcise formål som ukendt. Det er derfor mere præcist at tale om mulige funktioner end om én forklaring, der gælder for alle drømme.

Kilde: NINDS, Brain Basics: Understanding Sleep (PDF).

Drømme og REM-søvn

Et studie af 51 deltagere sammenlignede rapporter om dagdrømme og drømme efter lure. I materialet havde drømme fra REM-søvn højere vurderinger af sanselig oplevelse og mærkværdighed end dagdrømme. Studiet viser forskelle mellem rapporterede oplevelser, ikke en opskrift på at afkode et symbol.

Kilde: Daydreams and nap dreams: Content comparisons (2015).

Søvnens faser og REM-søvn

Søvnen er ikke én ensartet tilstand. I løbet af natten bevæger vi os gennem cyklusser på omtrent halvanden time, hvor vi skifter mellem let søvn, dyb søvn og REM-søvn. REM står for rapid eye movement, fordi øjnene bevæger sig hurtigt bag de lukkede øjenlåg.

Under REM-søvn er hjernen meget aktiv, næsten som i vågen tilstand, mens de fleste muskler i kroppen er midlertidigt lammede. Det forhindrer os i at udføre drømmens handlinger. REM-perioderne bliver typisk længere hen mod morgenen, og det er derfor, vi ofte vågner midt i en drøm.

Man troede længe, at drømme kun foregik i REM-søvnen. I dag ved man, at vi også kan drømme i de andre søvnfaser, men REM-drømme er som regel de mest levende, fortællende og følelsesladede.

Læs mere: at være lammet

Drømme og hukommelse

En af de mest undersøgte ideer er, at søvnen hjælper hjernen med at konsolidere minder, altså at gemme vigtige oplevelser og indlæringer og sortere det uvæsentlige fra. Der er solid forskning, der viser, at søvn har betydning for hukommelsen.

Om selve drømmene er en del af denne proces, eller blot et biprodukt af den, er mere usikkert. Men det kan forklare, hvorfor drømme så ofte blander nye oplevelser med gamle minder, og hvorfor du kan drømme om noget, du lige har lært eller været optaget af.

Følelsesmæssig bearbejdning

Mange forskere mener, at REM-søvnen spiller en rolle i bearbejdningen af følelser. Hjernens følelsescentre er meget aktive under REM, mens områder, der styrer logik og kritisk tænkning, er mindre aktive. Det kan forklare, hvorfor drømme ofte er følelsesmæssigt intense, men logisk usammenhængende.

Tanken er, at søvnen kan hjælpe med at tage brodden af svære oplevelser, så de føles lidt mindre overvældende næste dag. Det er en af grundene til, at man taler om at sove på et problem. Når man er igennem noget voldsomt, kan denne proces dog gå i stå, og så kan mareridt i stedet blive et tilbagevendende problem.

Læs mere: at græde, død og afdøde

Trusselssimulering: Revonsuos teori

Den finske psykolog Antti Revonsuo lancerede i år 2000 teorien om trusselssimulering. Ifølge den er drømme en slags evolutionær træningsbane, hvor hjernen øver sig i at opdage og undslippe farer. I vores forfædres verden kunne det have givet en fordel at have gennemspillet farlige situationer i søvne.

Teorien passer godt med, at mange drømme handler om at blive forfulgt, angrebet eller at befinde sig i fare, og at negative følelser som frygt og uro er meget almindelige i drømme. Kritikere påpeger dog, at mange drømme slet ikke handler om trusler, så teorien kan næppe forklare alt.

Læs mere: at blive forfulgt, monster, at slås

Kontinuitetshypotesen

Kontinuitetshypotesen siger, at indholdet i vores drømme i høj grad hænger sammen med vores vågne liv: de mennesker, vi omgås, de ting, vi bekymrer os om, og de aktiviteter, der fylder i hverdagen. Forskere som Calvin Hall og senere G. William Domhoff har analyseret tusindvis af drømmerapporter og fundet, at drømme i vid udstrækning afspejler den drømmendes personlige interesser og relationer.

Det betyder ikke, at drømme er en direkte gengivelse af dagen. Det er snarere de følelsesmæssige temaer, der går igen. Hypotesen er et praktisk udgangspunkt, hvis du vil forstå dine egne drømme.

Aktiverings-syntese-teorien

I 1977 fremlagde de amerikanske psykiatere J. Allan Hobson og Robert McCarley aktiverings-syntese-teorien. Den går ud på, at hjernestammen under REM-søvn sender mere eller mindre tilfældige signaler op i hjernen, og at hjernebarken forsøger at skabe en sammenhængende historie ud af dem. Drømmen er med andre ord hjernens forsøg på at give mening til støj.

Teorien var et opgør med ideen om, at drømme har skjulte budskaber. Hobson ændrede senere sine synspunkter en del, og teorien bliver i dag ofte set som for snæver. Men den har haft stor betydning for, at drømme blev et emne for hjerneforskning.

Freud og Jung: de historiske teorier

Sigmund Freud udgav Drømmetydning i 1900 og mente, at drømme er forklædte ønskeopfyldelser: undertrykte ønsker, som får lov at komme til udtryk i symbolsk form. Hans ideer har haft enorm kulturel betydning, men mange af dem har vist sig svære at efterprøve videnskabeligt.

Carl Gustav Jung brød med Freud og så drømme som en naturlig måde, psyken kommunikerer på. For Jung kunne drømme kompensere for ensidighed i vores bevidste holdning, vise os sider af os selv, vi ikke vil kendes ved (det han kaldte skyggen), og rumme arketyper, altså universelle billeder som helten, den kloge gamle og moderen. Mange af de tolkninger, du møder i drømmetydning i dag, bygger løst på Jungs tanker.

Læs mere: djævel, engel, mor

Hvorfor glemmer vi vores drømme?

De fleste drømme bliver glemt i løbet af få minutter efter opvågning. En sandsynlig forklaring er, at hjernens evne til at lagre nye minder er nedsat under søvn, blandt andet fordi niveauet af visse signalstoffer er anderledes end i vågen tilstand. Drømmen bliver aldrig rigtig gemt, medmindre vi tænker på den, lige efter vi er vågnet.

Det er også derfor, vi oftest husker drømme, når vi vågner direkte fra REM-søvn, for eksempel ved et vækkeur eller om morgenen. Mennesker, der sover uroligt og vågner flere gange om natten, husker ofte flere drømme. Stress, alkohol og visse typer medicin kan også påvirke både REM-søvnen og hvor meget man husker.

• Vågn gerne uden brat alarm, hvis det er muligt.
• Bliv liggende stille et øjeblik og genkald drømmen, før du bevæger dig.
• Skriv den ned med det samme, også selvom det kun er et brudstykke.

Hvorfor drømmer jeg meget?

Begynd med at præcisere, hvad du oplever: Husker du flere drømme, virker de mere intense, eller vågner du oftere? En dagbog kan hjælpe dig med at beskrive mønstret. Den kan ikke alene fastslå en årsag.

Notér tidspunkt, oplevet søvn og hvordan du har det næste dag. Hvis ubehagelige drømme gentager sig og påvirker søvn eller hverdagsliv, er det relevant at tale med din læge. Læs mere i vores guide om mareridt.

Forskning og fortolkning er to forskellige spørgsmål

At undersøge, hvordan en drøm opleves under søvn, er noget andet end at spørge, hvad en bestemt drøm betyder for dig. Vores symboltekster er redaktionelle refleksionsforslag. De er ikke resultater fra forsøg, der har påvist en fælles betydning af bestemte billeder.

Kilder og videre læsning

• Revonsuo, A. (2000). The reinterpretation of dreams: An evolutionary hypothesis of the function of dreaming. Behavioral and Brain Sciences, 23(6), 877–904.
• Hobson, J. A., & McCarley, R. W. (1977). The brain as a dream state generator: An activation-synthesis hypothesis of the dream process. American Journal of Psychiatry, 134(12), 1335–1348.
• Domhoff, G. W. (2003). The Scientific Study of Dreams: Neural Networks, Cognitive Development, and Content Analysis. Washington, DC: American Psychological Association.
• Stickgold, R. (2005). Sleep-dependent memory consolidation. Nature, 437(7063), 1272–1278.
• Walker, M. P., & van der Helm, E. (2009). Overnight therapy? The role of sleep in emotional brain processing. Psychological Bulletin, 135(5), 731–748.
• Freud, S. (1900). Die Traumdeutung. Leipzig und Wien: Franz Deuticke.