GUIDE
Klare drømme: at vide at man drømmer
En klar drøm, på engelsk lucid dream, er en drøm, hvor du bliver bevidst om, at du drømmer, mens drømmen stadig foregår. Nogle kan derefter styre handlingen, fx flyve eller ændre omgivelserne, mens andre blot oplever drømmen med en klar bevidsthed om, at den ikke er virkelig.
Mange har haft en klar drøm spontant mindst én gang, og det er muligt at øge chancen med træning. Det kræver dog tålmodighed, og metoderne virker ikke for alle. Her får du de bedst undersøgte teknikker og et realistisk billede af, hvad du kan forvente.
Hvad sker der i en klar drøm?
Klare drømme opstår oftest under REM-søvn. I søvnlaboratorier har forskere kunnet bekræfte klare drømme ved at bede forsøgspersoner give et aftalt signal med øjnene, når de blev bevidste i drømmen. Fordi øjenbevægelserne ikke er lammet under REM-søvn, kunne signalet måles, mens personen beviseligt sov.
Graden af klarhed varierer. Nogle gange ved du kun svagt, at det er en drøm, og mister bevidstheden igen efter få sekunder. Andre gange er oplevelsen skarp og lang. Det er almindeligt at vågne, lige når man bliver klar, fordi begejstringen kan være nok til at bryde søvnen.
Læs mere: at flyve
Start med en drømmedagbog
Grundlaget for næsten al træning i klare drømme er, at du husker dine drømme. Hvis du ikke husker dem, husker du heller ikke, hvis du har været klar. En drømmedagbog øger drømmehukommelsen og gør dig samtidig bekendt med dine egne drømmetegn.
Drømmetegn er ting, der ofte går igen i dine drømme, og som er usandsynlige i virkeligheden: at du er tilbage i skolen, at en afdød person er til stede, at du kan trække vejret under vand, eller at din telefon ikke virker. Når du kender dine drømmetegn, kan du bruge dem som udløsere til at spørge dig selv, om du drømmer.
Læs mere: skole, død og afdøde, telefon, vand og hav
Realitetstjek
Et realitetstjek er en lille test, du laver flere gange om dagen for at afgøre, om du er vågen eller drømmer. Idéen er, at vanen følger med ind i drømmen, hvor testen så afslører, at du drømmer. Det vigtige er ikke kun at udføre testen, men at stoppe op og oprigtigt overveje: Drømmer jeg lige nu?
Mange bruger disse tjek, fordi de ofte giver et andet resultat i drømme end i virkeligheden.
- Læs en tekst, kig væk og læs den igen. I drømme ændrer tekst sig ofte.
- Se på et ur eller en digital skærm to gange. Tallene er tit mærkelige eller skifter.
- Hold dig for næsen og prøv at trække vejret gennem den. I en drøm kan det ofte lade sig gøre.
- Se på dine hænder. I drømme kan antallet af fingre eller formen være forkert.
- Tænk tilbage: Hvordan kom jeg herhen? I drømme mangler begyndelsen ofte.
MILD-teknikken
MILD står for mnemonic induction of lucid dreams og blev udviklet af den amerikanske psykofysiolog Stephen LaBerge. Den er en af de teknikker, der har bedst støtte i forskningen, især i kombination med at vågne kort op om natten.
Sådan gør du i praksis: Når du vågner fra en drøm, typisk tidligt om morgenen, genkalder du drømmen så detaljeret som muligt. Mens du falder i søvn igen, gentager du stille for dig selv en hensigt som: Næste gang jeg drømmer, vil jeg huske, at jeg drømmer. Samtidig forestiller du dig, at du er tilbage i drømmen, opdager et drømmetegn og bliver klar. Bliv ved, indtil du falder i søvn.
Nogle kombinerer det med at stille vækkeuret til fem-seks timer efter sengetid, være vågen i et kort stykke tid og derefter lægge sig igen med MILD. Det kaldes wake back to bed. Vær opmærksom på, at det forstyrrer din søvn, så brug det højst af og til.
Hvad kan du realistisk forvente?
Klare drømme er en færdighed, der varierer meget fra person til person. Nogle får deres første klare drøm efter få nætters øvelse, andre efter uger eller måneder, og nogle oplever det kun sjældent trods ihærdig træning. Forskningsoversigter konkluderer, at flere teknikker kan øge hyppigheden, men at ingen metode virker pålideligt for alle.
Selv erfarne klardrømmere har ikke fuld kontrol. Drømmen kan tage sine egne veje, du kan vågne pludseligt, eller du kan glemme, at du drømmer. Se det som en leg og en nysgerrig udforskning, ikke en præstation. For meget pres kan i sig selv gøre det sværere at sove.
Hvad bruger folk klare drømme til?
Mange bruger klare drømme til ren oplevelse: at flyve, udforske fantastiske steder eller møde personer, de savner. Andre bruger dem kreativt eller til at øve sig mentalt i noget, de skal i vågen tilstand.
Nogle oplever, at det at blive klar i et mareridt giver dem mulighed for at vende sig mod det skræmmende i stedet for at flygte, eller blot at minde sig selv om, at de er trygge. Klare drømme er undersøgt som hjælp ved mareridt, men dokumentationen er endnu begrænset, og det bør ikke erstatte anerkendt behandling.
Læs mere: at flyve, at blive forfulgt, monster, død og afdøde
Forsigtighed ved søvnproblemer
Træning i klare drømme kan forstyrre søvnen, især metoder hvor du vækker dig selv om natten. Hvis du i forvejen har søvnløshed, søvnapnø eller andre søvnproblemer, bør du være forsigtig og hellere prioritere god søvn.
Det samme gælder, hvis du har psykisk sårbarhed, fx tendens til dissociation eller psykose, hvor det kan være uhensigtsmæssigt at sløre grænsen mellem drøm og virkelighed. Nogle oplever også søvnlammelse i forbindelse med forsøg på klare drømme. Det er ufarligt, men kan være skræmmende. Er du i tvivl, så tal med din egen læge.
Læs mere: at være lammet
Ingen faste facit
Drømmetydning giver ikke grundlag for at fastslå sygdom, graviditet, utroskab eller fremtidige hændelser. Brug konkrete oplysninger, når du træffer beslutninger om dit liv.
Spørgsmål og svar
Kan alle lære at få klare drømme?
Mange kan øge antallet af klare drømme med træning, men der er store individuelle forskelle, og ingen metode virker for alle. Tålmodighed og en drømmedagbog er det bedste udgangspunkt.
Er klare drømme farlige?
For de fleste er de ufarlige. Men teknikker, der afbryder søvnen, kan give træthed, og personer med søvnproblemer eller psykisk sårbarhed bør være forsigtige.
Hvorfor vågner jeg, lige når jeg opdager, at jeg drømmer?
Begejstringen kan bryde søvnen. Mange forsøger at holde sig i drømmen ved at bevare roen, se på detaljer i omgivelserne eller gnide hænderne mod hinanden i drømmen.
Kilder og videre læsning
- LaBerge, S., & Rheingold, H. (1990). Exploring the World of Lucid Dreaming. New York: Ballantine Books.
- Stumbrys, T., Erlacher, D., Schädlich, M., & Schredl, M. (2012). Induction of lucid dreams: A systematic review of evidence. Consciousness and Cognition, 21(3), 1456–1475.
- LaBerge, S. (1980). Lucid dreaming as a learnable skill: A case study. Perceptual and Motor Skills, 51(3), 1039–1042.