Tilbagevendende drømme: når den samme drøm kommer igen

Hvorfor kommer den samme drøm igen?

Der er ikke ét sikkert svar, men flere perspektiver giver mening. Ifølge kontinuitetshypotesen afspejler drømme det, der optager os i vågen tilstand. Hvis en bekymring eller et behov bliver ved med at være til stede, er det naturligt, at det også bliver ved med at dukke op i drømmene.

Inden for følelsesforskning ser man drømme som en del af hjernens bearbejdning af oplevelser. En tilbagevendende drøm kan være et tegn på, at noget ikke er færdigbearbejdet. Revonsuos teori om trusselssimulering ser tilbagevendende drømme som gentagen træning i at håndtere en opfattet fare, og det passer med, at mange af dem handler om at flygte eller være i fare.

Jung så tilbagevendende drømme som et budskab fra psyken, der bliver gentaget, indtil vi forstår det. Uanset hvilken forklaring man hælder til, er fællesnævneren, at gentagelsen fortæller noget om, hvad der fylder følelsesmæssigt.

Typiske tilbagevendende temaer

Nogle temaer går igen hos rigtig mange mennesker. Tolkningerne herunder er udbredte perspektiver, ikke faste svar.

• At blive forfulgt: forbindes ofte med at undgå noget, en følelse, en samtale eller en beslutning.
• At falde: kan hænge sammen med usikkerhed eller en oplevelse af at miste fodfæstet.
• Tænder der falder ud: ofte knyttet til bekymring for udseende, kontrol eller hvordan man fremstår.
• Eksamen eller at være uforberedt: dukker op hos mange, også årtier efter sidste eksamen, i perioder med pres eller følelsen af at blive bedømt.
• At komme for sent eller misse et tog eller fly: forbindes med travlhed og frygten for at gå glip af noget.
• At fare vild eller ikke kunne finde vej: kan afspejle usikkerhed om retning i livet.
• Et hus med ukendte rum: tolkes ofte som nye sider af en selv eller uudnyttede muligheder.
• At være tilbage i sin gamle skole eller på en gammel arbejdsplads: kan vække gamle følelser til live, som minder om noget, du står i nu.

Læs mere: at blive forfulgt, at falde, tænder, eksamen, at komme for sent, at fare vild, huse og rum, skole

Når den tilbagevendende drøm er et mareridt

Nogle tilbagevendende drømme er skræmmende, og det gælder især efter traumatiske oplevelser. Mareridt, der genspiller en voldsom hændelse næsten som den skete, er et kendt symptom ved posttraumatisk stress.

Hvis en tilbagevendende drøm er så ubehagelig, at du bliver bange for at sove, eller den påvirker dit humør og din hverdag, bør du tale med din egen læge. Der findes effektiv behandling, bl.a. imagery rehearsal therapy, hvor man omskriver mareridtet i vågen tilstand og øver den nye version.

Læs mere: biler og bilulykker, krig og katastrofer, at drukne

Sådan arbejder du med en tilbagevendende drøm

At forstå en tilbagevendende drøm kræver lidt tålmodighed. Her er en fremgangsmåde, mange finder nyttig.

• Skriv drømmen ned, hver gang den kommer, med dato og de detaljer, der er ændret.
• Notér hvad der skete i dit liv dagene før. Kommer drømmen i bestemte perioder, fx ved travlhed eller konflikter?
• Beskriv følelsen i drømmen og spørg: Hvor i mit vågne liv har jeg det sådan?
• Se på hvad du gør i drømmen. Flygter du, fryser du, eller prøver du at løse noget?
• Overvej hvad drømmen mangler: en afslutning, en hjælper, en udvej.
• Forestil dig en ny slutning i vågen tilstand, og gennemspil den i tankerne et par minutter om aftenen.

Læg mærke til, når drømmen ændrer sig

Tilbagevendende drømme er sjældent helt identiske. Små forskelle kan fortælle meget. Måske løber du ikke længere fra forfølgeren, men vender dig om. Måske er huset blevet lysere, eller du når toget denne gang.

Mange oplever, at sådanne ændringer falder sammen med ændringer i deres liv: en beslutning, der er truffet, en samtale, der er taget, eller en periode med mere ro. Det er et godt argument for at føre drømmedagbog, så du kan følge udviklingen over tid.

Læs mere: tog, fly og rejser, dør, trapper og elevatorer

Tilbagevendende drømme fra barndommen

Nogle voksne har drømt den samme drøm siden de var børn. Det kan være et bestemt sted, et dyr eller en uhyggelig figur. Den slags drømme kan hænge sammen med tidlige oplevelser eller følelser, fx utryghed eller at føle sig lille i en stor verden.

Det kan være givende at spørge sig selv, hvornår drømmen begyndte, og hvad der skete i livet dengang. Ofte dukker den op igen i situationer, der vækker de samme følelser som i barndommen.

Læs mere: babyer og børn, monster, kælder, mor, far

Kan man stoppe en tilbagevendende drøm?

Der er ingen garanti, men mange oplever, at drømmen aftager, når de har forstået den eller gjort noget ved det, den handler om. Bedre søvnvaner, mindre alkohol og en roligere aften kan også hjælpe.

Nogle bruger klare drømme, hvor man bliver bevidst om, at man drømmer, til at ændre handlingen i selve drømmen. Det kræver øvelse og lykkes ikke for alle. Den mest dokumenterede metode ved tilbagevendende mareridt er stadig imagery rehearsal therapy.

Kilder og videre læsning

• Zadra, A., Desjardins, S., & Marcotte, E. (2006). Evolutionary function of dreams: A test of the threat simulation theory in recurrent dreams. Consciousness and Cognition, 15(2), 450–463.
• Revonsuo, A. (2000). The reinterpretation of dreams: An evolutionary hypothesis of the function of dreaming. Behavioral and Brain Sciences, 23(6), 877–904.
• Domhoff, G. W. (1996). Finding Meaning in Dreams: A Quantitative Approach. New York: Plenum Press.
• Krakow, B., Hollifield, M., Johnston, L., et al. (2001). Imagery rehearsal therapy for chronic nightmares in sexual assault survivors with posttraumatic stress disorder: A randomized controlled trial. JAMA, 286(5), 537–545.